Hvad er det egentlig, aktiemarkedet måler?

Aktiemarkedet bliver ofte fremhævet som et barometer for økonomisk sundhed. Overskrifterne udbasunerer nye rekordhøjder, børsintroduktioner, der skyder i vejret, og blomstrende markeder, der angiveligt betyder velstand for alle. I næsten 40 år har det amerikanske aktiemarked for det meste været stigende, og fortællingen går ofte på, at når markedet boomer, så boomer økonomien også. Men sammenhængen mellem et stigende aktiemarked og ægte økonomisk velstand er ikke så ligetil, som det ser ud til.

Hvis vi ser ud over tickersymbolerne, vokser den faktiske økonomi, repræsenteret ved alle varer og tjenester, der købes og sælges, ikke så hurtigt, som den plejede. Lønningerne har været stagnerende i årtier, og den gennemsnitlige amerikanske families nettoværdi er stadig ikke kommet sig helt efter den store recession. Så hvad er det egentlig, aktiemarkedet måler?

Aktiemarkedet sporer i bund og grund folks forventninger til virksomhedernes fremtidige værdi. Investorer køber og sælger aktier – små stykker ejerskab i virksomheder – baseret på, hvad de tror, at disse aktier vil være værd på længere sigt. Denne handel sker konstant, tusindvis af gange i sekundet, på tværs af globale børser som New York Stock Exchange og NASDAQ. Sidstnævnte er hjemsted for tech-giganter som Apple og Facebook, mens førstnævnte omfatter traditionelle storspillere som IBM.

For at måle markedets generelle sundhed samler indekser som S&P 500 og Dow Jones Industrial Average aktiekurserne for førende virksomheder i et enkelt tal. Men disse indekser er ikke en sand afspejling af økonomien som helhed, men snarere en afspejling af investorernes stemning og tillid. Det er ofte en historie, der driver aktiemarkedet – nogle gange faktuel, andre gange ren hype.

Historisk set har offentlige virksomheder bidraget væsentligt til at opbygge USA’s middelklasse ved at skabe sikre, velbetalte job og innovative produkter. Men aktiemarkedet har udviklet sig, og aktionærernes profitmaksimering har fået forrang, i høj grad påvirket af økonomen Milton Friedmans idé om, at et selskabs primære ansvar er over for dets aktionærer.

I dag prioriterer virksomheder ofte kortsigtede gevinster for at holde aktiekurserne høje, selv om det betyder, at de ofrer den langsigtede vækst. Aktietilbagekøb og omkostningsbesparende foranstaltninger øger aktiekurserne, men gør ikke meget for medarbejdernes lønninger eller den økonomiske ekspansion. Hvad er resultatet? Direktørernes løn er steget kraftigt, indkomstforskellene er blevet større, og færre amerikanere investerer i aktiemarkedet.

På trods af sine mangler er aktiemarkedet stadig en afgørende mekanisme til at afgøre, hvilke virksomheder der får succes, og hvilke ideer der trives. Selv om det afspejler investorernes stemning mere end økonomiens sande tilstand, har aktionærerne magt til at påvirke, hvordan virksomhederne fungerer. Med et langsigtet perspektiv kan virksomheder fokusere på bæredygtig vækst, etisk praksis og ægte økonomiske bidrag, så profitmotiverne kommer på linje med samfundets velbefindende.

Hvis vi anerkender aktiemarkedets begrænsninger som en økonomisk indikator, kan vi i sidste ende arbejde hen imod en økonomi, der tjener mere end blot aktionærerne og fremmer velstand for en bredere befolkning.

Hvis du kunne lide denne artikel, og din interesse er fokuseret på investering, så besøg venligst vores hjemmeside